Kvinder & Kunst melder alt udsolgt
76 kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere er klar til at vise deres værker, når netværket Zonta Hillerød inviterer til udstillingen Kvinder & Kunst i weekenden den 9.-10. november 2024. Det betyder, at alle stande er fyldt op, og Zonta Hillerød er stolt over igen at kunne melde alt udsolgt til den populære udstilling.
Der er stadig mulighed for at komme på udstillerventelisten via linket på hjemmesiden: https://www.kvinderogkunst.dk/
Udover kunstudstillingen er der en hyggelig café med de skønneste kager og et lotteri med flotte sponsorpræmier bl.a. kunst.
Udstillingens formål er at skabe et overskud, der kan doneres videre til projekter, som støtter kvinder og piger indenfor Zontas formål om at skabe en mere lige verden ved at bekæmpe vold og støtte uddannelse af piger og kvinder.
I 2023 kunne Zonta Hillerød bl.a. donere støtte videre til 3 studielegater, Mødrehjælpen Hillerød og organisationen GirlTalk.dk, der arbejder med at forebygge mistrivsel hos piger og unge kvinder.
Lige nu er det muligt at søge om at komme i betragtning til en donation. Læs mere og find ansøgningsskema her: https://hilleroed.zonta.dk/
Yderligere oplysninger klubpræsident Zonta Hillerød: Dorrit Dall Hansen, mobil: 2366 4435 eller mail: zonta.hillerod@outlook.com.
