Kvinder & Kunst

 

Zonta Hillerød inviterer for 18. gang til den store kunstudstilling “Kvinder & Kunst”, hvor kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller bl.a. billedkunst, skulpturer, kunsthåndværk, unikatekstiler og smykker.

Udstillingen foregår i Royal Stage Hillerød i weekenden den 27.-28. september 2025.

Formålet med udstillingen er at styrke netværket mellem klubmedlemmerne og de deltagende kunstnere, at sætte fokus på kvinders bidrag til kunst og kultur og ikke mindst at skabe et overskud, der gives videre til lokale, nationale og internationale projekter, der er med til at forbedre kvinders forhold og muligheder.

Sidste års overskud fra udstillingens lotteri gik til kampen mod børneægteskaber gennem Zonta Internationals arbejde.

Der er også givet støtte til Bydelsmødrenes landsorganisation og lokalt til Mødrehjælpen samt Hillerød Kvindekrisecenter.

Tre unge studerende modtog desuden Zonta Hillerøds Rejselegat.Zonta Hillerød er en del af Zonta International, som er en ngo, hvor medlemmerne sammen arbejder for at gøre verden til et bedre sted for kvinder og piger. Det sker ved at uddele en række forskellige uddannelseslegater, ved at støtte projekter i samarbejde med FN og ved at bekæmpe vold mod kvinder.

Læs mere om udstillingen på hjemmesiden www.kvinderogkunst.dk 

Zonta Hillerød