Kvinde – Liv – Frihed

Kbh II har den 13. november inviteret næstforperson Jasmin Sharzad til at komme og fortælle os om den nye organisation Voice of Iran. Den blev stiftet i 2022 og formålet er er at forstærke iranernes stemme i deres kamp for frihed.
Voice of Iran forsøger aktivt at bidrage til dette ved at danne rammerne og platformen for fri dialog, debat, aktivisme og politisk engagement. Dette gør de blandt andet ved at afholde demonstrationer, politiske debatter, foredrag, kulturelle aktiviteter eller lignende arrangementer.
I Zonta kan vi gøre en forskel ved at udbrede viden om dette arbejde og bidrage til opbygning af et demokratisk, bæredygtigt og frit Iran.
Organisationens arbejde hviler bl.a. på principper og værdier om grundlæggende rettigheder såsom frihed, demokrati, lighed for alle uanset køn, etnicitet, seksualitet og religiøs overbevisning samt retsstatsprincippet.
Alle er velkomne … tilmelding til anne@nord-fair.dk senest den 8. november ved indbetaling af kr 265 på MobilePay til 40421809.

Zonta Hillerød