Bio & Bobler i Hillerød

Zonta fejrer 100 års jubilæum og i den anledning inviterer Zonta Hillerød til Bio & Bobler fredag den 8. november 2019 kl. 17.00 i Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11C, 3400 Hillerød.

Vi viser filmen “On the Basis of Sex” om kvinden, ligestillingsforkæmperen og advokaten Ruth Bader Ginsburg, der kæmpede for retten til at studere jura og endte som højesteretsdommer i USA.

Leder af Slotsbio, Holger Toxværd, introducerer filmen, mens vi nyder boblerne og fejrer Zontas jubilæum.

Billetpris: 100 kr. ved forudbetaling via Mobilepay til 40 20 11 70 (Kirsten Carstensen). Skriv dit navn på indbetalingen.
Billetter kan også købes ved indgangen til 120 kr.

Vær med til at fejre Zonta og Zontas arbejde med at styrke kvinder.

Overskuddet går til kampen mod børneægteskaber.